Sydthy Rideklub er ny B-stævnearrangør
Den 24.-27. oktober afholder Sydthy Rideklub deres første B-stævne i dressur og klubben glæder sig enormt meget til at byde både ryttere, heste, officials og publikum velkommen
Sydthy Rideklub er en rideklub beliggende i Hurup Thy i Nordjylland. Klubben råder over to lyse ridehuse, som er bygget sammen med stalden, så man slipper for at skulle udenfor, når man skal fra opvarmningsbanen til konkurrencebanen I stalden er der vandbånd og solarie, som kan benyttes under stævner mod booking og betaling. Herudover har klubben en stor og lys rytterstue med udsyn til begge ridehuse, hvori klubbens cafeteria tilbyder lækre retter lige fra lune kanelsnegle til hjemmelavet ærtesuppe og lasagne
Sydthy Rideklub udtaler følgende om deres første B-stævne i dressur:
"Vi håber og tror på at det bliver en god og lærerig oplevelse for alle parter - både for os som arrangører og vores medlemmer, men også for de ryttere, som kommer til vores klub for første gang. Vi håber det bliver en succes, så stævnet til oktober bliver vores første B-stævne ud af mange."
"Vi har tidligere fået stor ros for afviklingen af vores D- og C-stævner samt vores venlighed og imødekommenhed. Så vi ser meget frem til at byde nye og velkendte deltagere velkommen til vores stævne" afslutter Sydthy Rideklub
Vil du afprøve Sydthy Rideklubs lækre faciliteter og give klubben en god start på virket som B-stævnearrangør, så kan du tilmelde dig deres første B-stævne i dressur via linket her
https://rideforbund.dk/.../staevnekalender/vis-staevne...